DANISH | ENGLISH
• Restaurant Saison • 2900 La Rocca • 2900 La Rocca Barlounge

Restaurant Saison

SAISON holder sommerferie lukket fra den 11. juli til og med den 1. august 2010. I uge 31 har de kun åbent for aften reservationer.

Der er masser af kød, fisk og skaldyr at finde på Saisons menuer, men det er urter som brøndkarse, løvstikke, dild eller havesyre og en rig variation af grøntsager, der gør køkkenet interessant. Med fokus på sæsonbestemte danske råvarer er restauratør Erwin Lauterbach en af dem, der har sat dagsordenen for dansk gastronomi siden starten af '80erne. Undervejs er de smørmonterede saucer røget ud, og i stedet bruges marinader af f.eks. olivenolie og citron.

 

Som noget ret usædvanligt blandt gourmetrestauranterne forsøger Lauterbach at minimere fedtindholdet i maden for at frembringe den rene, uforfalskede smag.

 

Blandt stedets mange forskellige menuer er der i øvrigt en ren grøntsagsmenu, hvilket naturligvis er til fordel for vegetarer og dem, der inviterer en vegetar ud. Det er også værd at nævne den lokale menu, der gør det muligt at spise en, to eller tre retter til moderate priser. Det siger sig selv, at retterne på menukortet skifter meget ofte i overensstemmelse med sæsonerne, men også fra dag til dag afhængigt af tilgangen af friske råvarer.

 

Restaurant Saison har lukket hver søndag samt på alle helligdage.

 

AOK Else Bjørn                       klik her for mere information www.saison.dk  

STRANDVEJEN 203 -DK 2900 HELLERUP TLF.: +45 39 62 40 44 - FAX: +45 39 45 15 90 - INFO@HELLERUPPARKHOTEL.DK